På teateret sørger vi for løbende at justere vores praksis,
så vi følger de gældende retningslinjer
– herunder krav til afstand og areal. Det betyder:
Forsamlingsforbud
Teaterforestillinger er ikke omfattet af begrænsningen på 10 personer.
Publikumsantal i salen og foyeren er udregnet efter det areal, der er til rådighed for publikum. Derfor har vi færre billetter til salg end normalt.
Billetter
Vi fordeler pladserne i salen i den rækkefølge, billetterne er bestilt, med afstand mellem grupperne.
Når man bestiller sammen, bliver man placeret sammen.
Hvis man er mange i en bestilling, og gerne vil placeres som mindre grupper (fx parvis) i nærheden af hinanden, er man velkommen til at skrive til billet@himmerlandsteater.dk
Mundbind
Du skal bære mundbind mens du er i teateret.
Når du sidder ned i foyeren eller i teatersalen, må mundbindet tages af.
Hvis du ikke har et mundbind, udleverer vi et til dig ved døren, når du ankommer
Afstand i foyeren
Foyeren og baren vil være åben 1 time inden forestillingen og lukker kl. 22.
Vi henstiller til at du kommer i god tid til teateret, så vi undgår kø ved billetsalg/bar.
Der er stole til alle i foyeren.
Bestil gerne drikkevarer til pausen når du kommer, så vi minimerer kø i pausen.
Seddel til bestilling af pausedrikkevarer hentes i baren og bestillingen betales inden forestillingen.
Afstand under forestillingen
Når du får scannet billet/teaterkort ved ankomst, får du oplyst din faste plads.
Publikum bliver lukket ind og ud rækkevis.
Håndsprit
I teateret står håndsprit til fri afbenyttelse, og kontaktflader bliver sprittet af før og efter hver forestilling.
Følg Coronareglerne
Vask eller sprit dine hænder hyppigt
Hold afstand
Host /nys i ærmet
Undgå så vidt muligt berøring af overflader mm.
Brug generelt den sunde fornuft og pas på dig selv og andre.
Afbud/afbestilling af billetter
Vi henstiller til at du bliver hjemme, hvis du er det mindste sløj eller syg. Afbud/afbestilling af billetter sker på billet@himmerlandsteater.dk eller på 98 555 753 Vi refunderer eller flytter gerne din billet til en anden dag, hvis muligt.
Vi glæder os til at se dig i teateret, for det er vigtigt at være sammen om gode oplevelser – specielt i denne tid!