Hr. X
En tragikomisk forestilling om stress og omsorg
Mød den forjagede hjemmesygeplejerske og de ansigtsløse patienter, der skal krydses af på en køreliste i denne musikalske forestilling, der fører os ind i et univers fuld af humor og poesi.
Forestillingen er inspireret af samtaler med sygeplejersker og baseret på en sand historie om en hjemmesygeplejerske. Sygeplejersken har delt sine erfaringer fra en travl hverdag fyldt med udbrændthed, omsorg, stress og flere patienter end der er tid til at tilse.
For hvad sker der med et samfund, når systemet spænder ben for dem, der ønsker at drage omsorg for andre?
NOMINERET TIL ÅRETS MANDLIGE HOVEDROLLEPRÆSTATION 2022
CPH CULTURE
❤️ ❤️ ❤️ ❤️
“Ser man teater nok, kan man være heldig i ny og næ at støde på et ægte sært og originalt stykke af slagsen. Såden et er `Hr. X´”
Politiken
★★★★★
“Den lille fortælling har stor charme og spilles dejligt ligetil af Troels Hagen Findsen lige for fødderne af publikum… Det er en musikalsk forestilling i gode hænder hos den opfindsomme musiker Bebe Risenfors, der skaber ro og rytme i fortællingen (om) den lille mands opslidende private kamp i det krævende velfærdssamfund.”
Frederiksborg Amts Avis
★★★★
“Troels Hagen Findsens alsidig musikalitet suppleres følsomt af den svenske komponist og musiker Bebe Risenfors, og sammen skaber de et nærmest lyrisk univers, der virker helsende på publikum.”
CPH Culture
★★★★
“Historierne er tankevækkende og nogle af dem næsten grumme, men de præsenteres her fornemt uden at være dømmende.”
Ungt Teaterblod
MEDVIRKENDE
Skuespiller Troels Hagen Findsen
og musiker Bebe Risenfors
INSTRUKTØR
Katrina Bugaj
TEKST
Harald Voetmann
KOMPONIST
Bebe Risenfors
SCENOGRAF
Siggi Palmason
LYSDESIGNER
Maria Pi
IDE OG KONCEPT
Out of Balanz