Robin Hood – Helt ude i skoven – Himmerlands Teater
  • Dato
    12/11 – 13/12/25
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Himmerlands Teater
  • BILLETPRISER
    NORMALPRIS 215,-
    TEATERKORTBILLET 0,-
    UNGE UNDER 25 125,-
    GRUPPEBILLET 160,- (MIN. 8 BILLETTER)
  • SIDDEPLADSER
    NUMMEREREDE
  • VARIGHED
    2 TIMER INKL. PAUSE

Robin Hood – Helt ude i skoven

Tag med på en vanvittig færd til Sherwoodskoven og Nottingham. Kong Richard Løvehjerte er draget afsted på nok et korstog og hans selvoptagede fjols af en bror er sat til at regere kongeriget. Det skal jo nok gå galt, for skoven er fuld af en flok frygtløse, farlige fredløse anført af den kækkeste af alle kække – gutten i grønt: Robin Hood!

Der er amoriner i luften mellem skønjomfruen Lady Marian og Robin. Lille John holder sig ikke tilbage for en god nævekamp og broder Tuck plejer sine tømmermænd. Den griske prins John bliver mere og mere frustreret, for hans og sheriffens onde planer bliver gang på gang forpurret af Robin Hood og hans muntre svende, når de tager fra de rige og giver til de fattige.

Glæd jer til helteløb, drabelige sværdkampe, glødende kærlighed, bueskydningskonkurrencer og usle forræderiske sammensværgelser.

Du tror du kender historien, men gør du nu også det? For når først Farcesyndikatet kaster sig over den, kan alt ske!

MEDVIRKENDE
Daniel Bevensee, Maja Juhlin,
Erik Viinberg og Ronny Sterlø

INSTRUKTION
Susanne Sangill

SCENOGRAFI
Nick Pedersen og Mette Valbak

MUSIK OG LYDDESIGN
Mads Horsbøl

LYSDESIGN
Ise Klysner Kjems

PRODUCENT
Himmerlands Teater

Baseret på legenden om ”Robin Hood”