TEATER FOR UNGDOMSUDANNELSERNE – Himmerlands Teater

TEATER FOR UNGDOMSUDANNELSERNE

Herunder kan I se hvilke forestillinger vi udbyder i den kommende sæson
og læse mere om priser og praktiske informationer.

DRACULA

16. november – 16. december 2023

Skoleforestillinger d. 20. november, 4. og 11. december kl. 11.00

Dansk, dramatik, engelsk
Fra 9. klasse og for ungdomsuddannelserne

Hvordan støver man en engelsk klassiker fra 1897 af?
Hvad sker der når man skifter både genre og form – fra gotisk roman til hysterisk farce?
Hvad vindes og hvad tabes når en tekst oversættes og bearbejdes?

Har du som lærer fået blod på tanden, er det også muligt at modtage undervisningsmateriale til uddybning og inspiration og ydermere aftale snak med skuespillerne efter forestillingerne.

Læs mere om DRACULA

PRAKTISK INFO

SPILLETIDSPUNKTER
For skolerne tilbyder vi normalt skoleforestillinger mandage kl. 11.00 eller til normalt spilletidspunkt tirsdag-fredag kl. 19.30.

FLEX-TEATER
Hvis der købes en hel forestilling er der mulighed for at flytte spilletidspunktet, så det passer jer bedst muligt.

PRISER FOR SKOLER OG INSTITUTIONER
65,- pr. elev + maks. 2 gratis voksne pr. klasse.

Refusionen er fratrukket prisen.

For billetbestilling og spørgsmål kan I henvende jer til Mette på tlf.: 98 555 753 eller
mail: billet@himmerlandsteater.dk