TEATER FOR DE MINDSTE
Herunder kan I se hvilke forestillinger vi udbyder i den kommende sæson og læse mere om priser og praktiske informationer.
PETRUSKAS JULEHJERTE
For de 3-8-årige
Børnejuleforestilling
7. – 10. december 2026 kl. 9.30 og 11.00 (eller efter aftale)
Hjertevarm og magisk dukketeaterforestilling
Den festlige bagerjomfru Petruska har rygende travlt med de sidste gøremål i sit duftende bageri, da en cirkusdirektør kommer ind og bestiller et honninghjerte.
Dette bliver begyndelsen til et herligt juleeventyr om den rødkindede bagerjomfru og hendes kærlige honninghjertekunde, en sulten cirkusrotte og ikke mindst en lille nisses julemirakler.
Skøn musik, en stor spiseskefuld skæv humor og masser af julehjerte for de 3-8-årige.
PRAKTISK INFO
SPILLETIDSPUNKTER
For institutionerne ligger forestillingerne almindeligvis mellem kl. 9.00 og 11.30, se under den enkelte forestilling for præcist spilletidspunkt.
FLEX-TEATER
Hvis der købes en hel forestilling, er der mulighed for at flytte spilletidspunktet, så det passer jer bedst muligt.
PRIS
65,- pr. barn + 1 gratis voksen pr. 10 børn.
Refusionen er fratrukket prisen.
For billetbestilling og spørgsmål kan I henvende jer til billetkontoret på tlf.: 98 555 753 eller
mail: billet@himmerlandsteater.dk
