Åben prøve: Bulldog Drummond – Skurkenes overmand – Himmerlands Teater
  • Dato
    20/10/26
  • Tid
    14.30 - 15.30
  • Sted
    Himmerlands Teater
  • BILLETTER
    Gratis adgang og ingen tilmelding

Åben prøve: Bulldog Drummond – Skurkenes overmand

Få et smugkig på årets farce

Himmerlands Teater byder på en latterfremkaldende smagsprøve, når der inviteres indenfor til prøverne på årets juleforestilling, den skruppelløse farce, BULLDOG DRUMMOND, som for øvrigt intet har med jul at gøre.

Publikum får en unik mulighed for at få et smugkig ind i processen og overvære en prøve på forestillingen. Kom og se hvordan skuespillerne og instruktøren arbejder sammen om at give liv til de farverige karakterer.

Efter den åbne prøve er der mulighed for at stille spørgsmål og i det hele taget høre om hvordan en farce bliver til.

Så kom helt tæt på og få et indblik i alt det som publikum normalt ikke ser, det er bare om at dukke op på Himmerlands Teater tirsdag d. 20. oktober kl. 14.30 – 15.30.
Det er helt og aldeles gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Læs meget mere om forestillingen her.