FRIHED, LIGHED OG LAKS – Himmerlands Teater

FRIHED, LIGHED OG LAKS

SÆSON 2021/2022


5. maj – 21. maj 2022
i Det Røde Pakhus
på havnen i Hobro

Frihed, lighed og laks

En hjertevarm komedie om kærlighed, køn og klassekamp og om to unikke skæbner; den ene fra Hadsund og den anden fra Hobro. Jørgen, der gør alt hvad der forventes af ham, og Hedvig, der ikke finder sig i noget som helst. 

Vi befinder os i en brydningstid. Kvinderne vil have stemmeret, industrialiseringen er i kraftig fremmarch, bønderne kæmper for ret og jord og 1. verdenskrig truer lige om hjørnet.  

Midt i dette inferno af mere eller mindre løjerlige, finurlige, farverige og ikke altid håndterbare personager, står Jørgen og Hedvig, med hver deres drømme og forventninger om en ny fremtid og rækker ud mod hinanden.  

Men har de en fremtid eller er det mon mere end fjorden der skiller dem?  

Tag med tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, og oplev et helt særligt område og en befolkning, som er i rivende udvikling både udvendigt og indvendigt.  
Men som det ofte er med store forandringer, går det sjældent stille for sig og det kan umuligt ende lykkeligt for alle. 

Inspireret af autentiske begivenheder, steder og personer fra Mariagerfjord. Vi får ovenikøbet besøg af selveste Thit Jensen.

Anmeldelser

★★★★

Fortællingen er medrivende fra start til slut og fint og snurrigt bundet sammen i Brian Wind Hansens manuskript og i Susanne Sangills sikkert udformede iscenesættelse.
Otto Pretzmann, Nordjyske

★★★★

Det giver dynamik og autencitet til fortællingen, at ensemblet udgøres af børn, unge og ældre mellem hinanden.
Trine Wøldiche, Jyllands-Posten

★★★★

Solid komedie med stærk lokal forankring.
Det er gennemført charmerende.
Emil Amby, Iscene

★★★★

Det er folkeligt, jordnært skuespil med et manuskript, der fermt blander velkendte problemstillinger.
Bent Stenbakken, Kulturen.nu

Af Brian Wind Hansen

MEDVIRKENDE
Hedvig: Kaja Kamuk
Jørgen: Sune C. Abel
Herman Schwein: Jonas Østergaard
Formand Schwein: Erik Viinberg
Færgemanden: Martin Schwab
Enkefruen og Thit Jensen: Susanne Sangill
Gertrud: Tea Hansen Bundgaard
Avisopråber: Mads-Lucas Aagaard
Stuepige: Katrin Nielsen
Musikanter: Mads Horsbøl og Ronny Sterlø

Gæster, byfolk, færgemandens slæng, avisdrenge,
cirkusfolk og andet godtfolk:
Jørn Lund, Leif Bach Sørensen, Henrik Brink Thomsen,
Marianne Kjeldsen, Yvonne Frank, Larissa Laurien,
Lone Bak Laustsen, Gitte Eltzholtz, Niels Junior,
Lars Dahl, Oliver Magnus Jakobsen, Pia Bonde,
Alexander Seiling, Josefine Berg, Kristian Dahl.

INSTRUKTION
Susanne Sangill

SCENOGRAFI
Nick Pedersen

LYSDESIGN
Stine Fumz

KOMPONIST OG LYDDESIGN
Mads Horsbøl

DRAMATURG
Emma Kørnøv Bonde

KOREOGRAFI
Ronny Sterlø

REGI
Mette Valbak

INSTRUKTØRASSISTENT
Ronny Sterlø

SKRÆDDERSAL
Ing-Britt Niss

VÆRKSTED
Jørgen Niss
Nick Pedersen

AFVIKLING LYD
Troels Jessen

AFVIKLING LYS
Julie Cronwald

PROGRAM
Nick Pedersen

Forestillingen blev realiseret med støtte fra:

Pressefotos Niels Reiter