GODNAT MOR

SÆSON 2002-03-04
11. marts
– 3. april 2004
To kvinder – to skæbner – to viljer – en familie
Dette er ikke alene en mor/datter kamp, men en kamp på liv og død. For det, der er livet for den ene, er ikke nødvendigvis livet for den anden. Er vi i det hele taget i stand til at sætte mål for hinanden – afstikke retningslinjer – og har vi ret til det?
To kvindeskæbner, der familie- og følelsesmæssigt er uhjælpeligt slynget ind i hinanden og alligevel med en verden imellem sig. Et intenst drama hvor håbet skriger i en til det sidste, og hvor forløsningen kommer til slut som en renselse af sindet.
Mor og datter i det virkelige liv, Bodil og Susanne Sangill, vil udkæmpe denne kamp, mellem Thelma og Jessie i dette smertefulde og tankevækkende drama.
Af Marsha Norman
MEDVIRKENDE
Bodil Sangill
Susanne Sangill
INSTRUKTION
Mogens Pedersen
SCENOGRAFI
Karin Seisbøl
Pressefotos Lars Horn


