BRYLD – En verden på TVÆRS
En musikalsk tidsrejse tilbage til dengang Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære.
I 1989 fylder Tine Bryld 50 år – mens verden omkring hende er i oprør: storpolitiske kriser, ungdomsarbejdsløshed, BZ’ere, skulderpuder og tung makeup. Midt i alt det står Tine foran sit livs fest. Men hvad er der egentlig at fejre, og hvad koster det at være hele Danmarks reservemor? I takt med at gæsterne ankommer, presser fortiden sig på: minder, svigt, konfrontationer og den store kærlighed. Og langsomt begynder en ny sult at tage form.
Forestillingen tager os med tilbage til TVÆRS og den tid, hvor én stemme kunne gøre en forskel. Et nostalgisk genhør og en rørende påmindelse om, at unge – dengang som nu – har brug for voksne, der tør lytte.
MEDVIRKENDE
Julie Riis Christiansen, Mikkel Reenberg,
Brian Hjulmann, Christine Worre Kann, Martine Madsen
DRAMATIKER
Andreas Garfield
INSTRUKTØR
Pelle Nordhøj Kann
KOMPONIST
Martine Madsen
SCENOGRAF
Lea Borrows
PRODUKTIONSLEDER
Christina Mølgaard
IDE OG KONCEPT
Teatergrad