SAVSMULD RUSTER ALDRIG

SÆSON 2012/2013
30. april
– 18. maj 2013
Man siger, at når en gammel cirkushest får duften af savsmuld ind i sine næsebor, begynder alting i den at vågne.
Den bliver urolig, rastløs, finder ikke hvile. Den må ind i manegen. Igen. Der, hvor den har været så uendeligt mange gange før. Det er der, den hører hjemme, og det er der, den har det bedst.
Rosa og Gustav er sådanne to gamle cirkusheste. Han har været klovn og sprechstallmeister, hun har været linedanser og manegens dronning – og de har været gift i en menneskealder.
Nu er cirkus forbi. De har for længst besøgt den sidste by, givet den sidste forestilling, pakket teltet sammen for sidste gang. Men Rosa insisterer på en sidste tur tilbage til manegen. Sammen træder de to gamle mennesker nu ind i den cirkel, de har været væk fra så længe, og her opfører de deres helt egen forestilling.
En unik særforestilling hvor livet genopleves, minder vækkes til live, episoder gennemspilles på ny, og andre mennesker, nulevende som for længst afdøde, blander sig og kræver deres, og nutid og datid smelter sammen.
Af Anders Dawe
MEDVIRKENDE
Bodil Sangill
Mogens Pedersen
Camilla Gjelstrup
Sune C. Abel
INSTRUKTION
Susanne Sangill
SCENOGRAFI
Gitte Baastrup
LYSDESIGN
Carl Koytu
LYDDESIGN
Ronny Sterlø
SUFFLI
Birte Haubek
SKRÆDDERSAL
Peter Bonnén
VÆRKSTED
Kresten Sørensen
AFVIKLING
Riri Ianke Firing
PROGRAM OG PROGRAMFOTOS
Riri Ianke Firing
PLAKATFOTO
Emilia Therese
Pressefotos Riri Ianke Firing





