TEATER FOR MELLEMTRINNET – Himmerlands Teater

TEATER FOR MELLEMTRINNET

Herunder kan I se hvilke forestillinger vi udbyder i den kommende sæson
og læse mere om priser og praktiske informationer.

SIGURT SKALLESMÆKKER

For de 8-12-årige / 3. – 6. klasse

7. – 11. september 2026

En skør historietime om Svend, Knud og Valdemar

Vi giver Danmarkshistorien en ordentlig en over nakken med fortællingen om Sigurt Skallesmækker, der af den tyske konge, bliver sendt til Danmark for at holde øje med kampen om kronen mellem Svend, Knud og Valdemar.
Et af historiens største kongedramaer, der ender i slaget på Grathe Hede.

Sammen med sin medsammensvorne, musikanten Bertil Brødløs, drager Sigurt afsted og forsøger at finde hoved og hale i krige, kongeslægter, intriger og kærlighed.

En ordentlig omgang gak og løjer, hvor fortælling og musik går op i en højere enhed og skaber stemning, forvirring og morskab.

Læs mere om SIGURT SKALLESMÆKKER her

PRAKTISK INFO

SPILLETIDSPUNKTER
For mellemtrinnet tilbyder vi normalt skoleforestillinger hverdage kl. 9.00 og 11.30.

FLEX-TEATER
Hvis der købes en hel forestilling er der mulighed for at flytte spilletidspunktet, så det passer jer bedst muligt.

PRIS
65,- pr. elev + maks. 2 gratis voksne pr. klasse.

Refusionen er fratrukket prisen.

For billetbestilling og spørgsmål kan I henvende jer til Mette på tlf.: 98 555 753 eller
mail: billet@himmerlandsteater.dk