TEATER FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE
Herunder kan I se hvilke forestillinger vi udbyder i den kommende sæson
og læse mere om priser og praktiske informationer.

ROBIN HOOD – HELT UDE I SKOVEN
13. november – 13. december 2025
Skoleforestillinger:
17. november kl. 11.00
24. november kl. 11.00
Dansk, drama(tik)
Fra 9. klasse og for ungdomsuddannelserne
Tag med på en vanvittig færd til Nottingham, hvor skoven er fuld af frygtløse, farlige fredløse
anført af den kækkeste af alle kække – gutten i grønt: Robin Hood!
Du tror du kender historien, men gør du nu også det?
For når først Farcesyndikatet kaster sig over den, kan alt ske.
Hvordan støver man en 700 år gammel legende af?
Hvad kan en middelalderhelt lære os idag?
Hvordan bearbejder man en historie, som alle kender?
Det vil være muligt at aftale snak med skuespillerne efter forestillingen, til videre fordybelse og forankring af oplevelsen.

JOBBET
16. – 28. marts 2026
Skoleforestillinger:
23. marts kl. 11.00
Dansk, drama(tik), samfundsfag
For ungdomsuddannelserne
JOBBET er en psykologisk thriller om en kvinde fanget mellem sit job, sin skam og sin vrede
i en verden, hvor alt er forbundet – men intet føles ægte.
En forestilling om internetkultur, arbejdspres og en kvinde, der ikke længere vil se til.
Hvordan påvirker internetkultur forskellige generationer?
Hvad sker der, når vores arbejde bliver vores personlighed?
Hvilke handlinger kan man retfærdiggøre i etikkens navn?
Det vil være muligt at aftale snak med skuespillerne efter forestillingen, til videre fordybelse og forankring af oplevelsen.
PRAKTISK INFO
SPILLETIDSPUNKTER
For skolerne tilbyder vi normalt skoleforestillinger mandage kl. 11.00 eller til normalt spilletidspunkt tirsdag-fredag kl. 19.30.
FLEX-TEATER
Hvis der købes en hel forestilling er der mulighed for at flytte spilletidspunktet, så det passer jer bedst muligt.
PRISER FOR SKOLER OG INSTITUTIONER
65,- pr. elev + maks. 2 gratis voksne pr. klasse.
Refusionen er fratrukket prisen.
For billetbestilling og spørgsmål kan I henvende jer til Mette på tlf.: 98 555 753 eller
mail: billet@himmerlandsteater.dk